Om WeeCare

Hej.

Jeg hedder Caroline og er mor til to, og jeg elsker at skabe alternativer til engangsprodukter, fordi jeg tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for verden ved at forbruge mere ansvarligt.

Jeg startede med at udvikle stofbleer, da min søn var nyfødt. Jeg følte, at der manglede et godt, bæredygtigt alternativ på markedet til de ødelæggende engangsbleer, hvorfor jeg satte mig ved min symaskine for at udvikle stofbleer. Dette igangsatte min spændende rejse, der siden hen skulle blive til opstarten af min bæredygtige virksomhed WeeCare. Efter tre år, og meget arbejde, har vi idag en palette af skønne, genanvendelige produkter lige fra stofbleer og vaskeklude til trusseindlæg og ammeindlæg— og mere endnu.

Alle mine produkter er skabt med fokus både på bæredygtighed, økologi, komfort og kvalitet. Jeg går efter at bruge så meget naturmateriale i mine produkter som muligt. Samtidig med at produkterne skal have en funktion og være nemme at bruge. Bleer skal fx være vandtætte og kunne vaskes i vaskemaskine, og derfor anvender jeg materialer som kan dette. Og der kommer man ikke udenom plastik. Men jeg benytter mig i høj grad også af naturmaterialer som hamp, bambus og økologisk bomuld, som er bæredygtige materialer der naturligt gror hurtigt uden brug af pesticider mm.

Jeg går op i, at mennesker — ligesom naturen — behandles ordentligt. Derfor har vi en klar aftale med den fabrik i Kina som syer vores produkter, at deres ansatte skal behandles med respekt, have en retfærdig løn, og naturligvis få deres retmæssige ferie osv. Dette har fabrikken garanteret os, at de vil holde og respektere. Du kan derfor være rolig omkring, at de stofprodukter du køber hos os, er syet under værdige og anstændige forhold.

For mig er der ikke andet end positive ting at sige om stofbleer. At spare miljøet for to tons affald pr. barn var alene grund nok til, at jeg ville bruge stofbleer til mit barn. Men at stofbleerne også var sundere for mit barn ville også være grund nok alene!

Jeg ved godt, at mange har en barriere overfor at bruge stofbleer, fordi man skal vaske og håndtere afføring, men jeg vil bare sige, at hvis du virkelig bekymrer dig om de andre ting (miljø og sundhed), så klarer du også et par vaske mere om ugen og håndteringen af afføring. Og det er faktisk slet ikke så besværligt som man skulle tro. Jeg synes du burde give det en chance og prøve det – det kan jo være du blev positivt overrasket, ligesom mig 🙂

Det handler om at være bevidst om årsagen til hvorfor du vil bruge stofbleer og så anerkende, at der er lidt mere arbejde forbundet med at bruge stofbleer – og det er helt ok. Nyd processen, og nyd at hænge de fine bleer til tørre! 🙂

Jeg har lidt af en skaberlyst gemt indeni mig, og jeg har igennem mange år lavet personlige plejeprodukter til mig selv, venner og familie. WeeCare Lanolinsalve er et af mine produkter, som jeg bare måtte dele med Jer. Den er nemlig intet mindre end fantastisk som barrieresalve til børn der får rødme pga. en våd ble mod huden (det er langt fra alle der reagerer sådan), og den er ydermere fantastisk til at reparere huden, hvis der skulle være gået hul. Derudover fungerer den også super godt i forbindelse med amning, tørre hænder, læber mm. Jeg selv og min familie bruger minimalt med plejeprodukter, men WeeCare Lanolinsalve har en fast plads i både køkkenskuffen, på badeværelset og i tasken. Vi har den altså altid lige ved hånden, og den bliver flittigt brugt! 🙂

WeeCare Lanolinsalve er 100 % dansk produceret. Den er nemlig lavet i mine egne lokaler, af mig selv. Det kræver altså noget at få godkendelser af produkt, lokater, sikkerhedstests mm. igennem, men idag er jeg en GMP (Good Manufacturing Practice) certificeret producent og er mega stolt over det 🙂

Jeg håber, at du vil kaste dig ud i at bruge moderne, genanvendelige produkter, der både hjælper dig, dit barn og naturen. Har du nogle spørgsmål, kan du skrive en mail på info@weecare.dk. Og har du brug for at mærke og se produkterne, inden du investerer i dem, er du naturligvis meget velkommen til at besøge os i Værløse efter aftale. Se også vores forhandlerliste for både online og fysiske butikker.

Caroline Heller fra WeeCare står i skoven med Moderne Stofbleer i hænderne

LET’S GO GREEN!

– Gå til shoppen

  • Wetbag-til-tur-moderne-stofbleer-vaskepose-WeeCareWetbag en vandtæt pose til opbevaring af stofbleer, stofklude eller stofbind.

    Wetbag (til tur)

    kr. 69,00
  • WeeCare Lanolinsalve med grøn etiket og metallåg står med åbent låg på sten i naturen.WeeCare Lanolinsalve 50 ml i glaskrukke, med metallåg og grøn etiket. 100 % naturlig.

    WeeCare Lanolinsalve 50 mL

    kr. 139,00
  • Ammeindlaeg fra WeeCare hænger på en tørresnor i naturen

    Vandtætte Ammeindlæg, 3 par

    kr. 199,00
  • Uldblebukser der hænger på en tørresnor i naturen.Uld blebuks naturfarvet fra WeeCare

    Uld blebukser til nyfødt

    kr. 249,00
  • Onesize-Indlaeg-moderne-stofbleer-WeeCareIndlaeg til moderne stofbleer-Onesize-Insert-WeeCare

    Onesize indlæg

    kr. 89,00
© Copyright - WeeCare ApS - Sverkilstrupvejen 19, 3390 Hundested - Denmark - VAT No.: DK 39830469 - info@weecare.dk