Alt om afføring i stofbleer

Alt om afføring i stofbleer

Læs alt om afføring i stofbleer og bliv klædt godt på – det kan måske lyde besværligt, men det er det slet ikke i praksis! Essensen er, at når dit barn begynder at indtage fast føde, skal afførringen ud af bleen inden den lægges til vask. Det kan man meget nemt gøre med et blepapir øverst i bleen, som opfanger afføringen og som så smides ud. Dermed vasker du blot tissebleen.

Nedenfor kan du læse en detaljeret beskrivelse af håndteringen. Der er tre forskellige afføringsstadier, og dermed tre forskellige måder at håndtere en stofble med afføring:

1. Mælkeafføring (når babyen udelukkende indtager mælk)

2. Overgangsafføring (når babyen er i overgangen fra flydende til fast føde)

3. Fast afføring (når babyen indtager fast føde)

1. Mælkeafføring (0-6 mdr.)

Når du har et barn, der endnu ikke indtager fast føde, er det rigtig nemt! Du behøver ikke at fjerne afføringen fra bleen, inden den lægges til vask, da denne er vandopløselig.

Den beskidte stofble kommes blot direkte i en pail liner eller wetbag (vandtæt og vaskbar pose), hvor den opbevares, indtil den skal vaskes. Pail lineren/wetbagen gør det nemt at transportere de beskidte bleer til vaskemaskinen, hvor pose med indhold lægges ind.

Kør et skylleprogram, som opløser afføringen og skyller den ud, og kør så en almindelig vask på 60°c.

Se i øvrigt vores anbefalinger til vaskemiddel.

2. Overgangsafføring (6 mdr. – ?)

Overgangsafføring er den mest udfordrende fase, da afføringen skal fjernes fra bleen inden den lægges til vask. Overgangsafføringen er nemlig ikke vandopløselig.

Det er i denne fase, at mange er glade for at bruge blepapir eller fleece liners (se længere nede).

Afføring kan fjernes på flere måder. Du kan holde bleen/indlægget med afføring nede i toilettet trække ud eller skylle med bruseren såfremt den er tilgængelig. Du kan også fjerne det værste afføring med toiletpapir.

Herefter vaskes bleen på almindeligvis med en forvask/skylleprogram og derefter almindelig vask på 60°c.

Se også vores vaskevejledning.

3. Fast afføring

Når dit barn begynder at indtage fast føde ændrer afføringens konsistens sig, og du vil ofte kunne tippe afføringen ned i toilettet eller benytte samme rutine som i overgangsfasen.

Blepapir eller fleece liner?

Håndteringen af afføring i en stofble kan gøres noget nemmere, hvis man bruger blepapir eller fleece liners. Begge dele har den fordel, at de opfanger afføringen, så denne er lettere at afskaffe.

Et blepapir smides ud i skraldespanden sammen med afføringen, hvor fleece lineren vaskes og bruges igen og igen.

Fleece liners

En Fleece liner der lægges øverst i bleen opfanger afføringen og giver samtidig tørhedsfølelse mod huden.

Fleece lineren er nem at tage ud og holde ned i toilettet, imens du trækker ud i toilettet eller skyller med bruseren. Afføring kommer lettere af fleece lineren, fordi den er lavet af et materiale (polyesterfleece) som ikke absorberer væske. Fleece lineren vaskes derefter sammen med stofbleerne og bruges igen.

Blepapir

Blepapir (fx bionedbrydeligt ris- eller bambuspapir) lægges også øverst i bleen. Ved afføring smides dette ud i skraldespanden (ikke i toilettet).

Vi anbefaler, at du skifter dit barn færdigt, før du begynder at håndtere bleen med afføring – den kan vente til dit barn ligger et sikkert sted.

Skræmt? Og stadig forbeholden overfor at håndtere den der ble med afføring? Kast dig bare ud i det, du skal nok lære det hurtigt! Og tænk på at for hver stofble du sætter på dit barn, har du sparet en engangsble væk, og naturen skal ikke belastes med engangsplast. Start evt. med en enkelt ble eller to, det er bedre end ingenting! Køb fx testsættet og prøv det af, eller se hvad vi anbefaler du skal bruge for at komme godt i gang.

Tag et grønt skridt i dag

– Gå til shoppen

  • Wetbag-til-tur-moderne-stofbleer-vaskepose-WeeCareWetbag en vandtæt pose til opbevaring af stofbleer, stofklude eller stofbind.

    Wetbag (til tur)

    kr. 69,00
  • WeeCare Lanolinsalve med grøn etiket og metallåg står med åbent låg på sten i naturen.WeeCare Lanolinsalve 50 ml i glaskrukke, med metallåg og grøn etiket. 100 % naturlig.

    WeeCare Lanolinsalve 50 mL

    kr. 139,00
  • Ammeindlaeg fra WeeCare hænger på en tørresnor i naturen

    Vandtætte Ammeindlæg, 3 par

    kr. 199,00
  • Uldblebukser der hænger på en tørresnor i naturen.Uld blebuks naturfarvet fra WeeCare

    Uld blebukser til nyfødt

    kr. 249,00
  • Onesize-Indlaeg-moderne-stofbleer-WeeCareIndlaeg til moderne stofbleer-Onesize-Insert-WeeCare

    Onesize indlæg

    kr. 89,00

Instagram

© Copyright - WeeCare ApS - Sverkilstrupvejen 19, 3390 Hundested - Denmark - VAT No.: DK 39830469 - info@weecare.dk