All In One eller All In Two

    All In One eller All In Two

    Du kan vælge mellem at bruge WeeCare Easy-bleen som et todelt system (All In Two/AI2), hvor onesize indlægget skiftes ud med et rent indlæg, hver gang der skal skiftes ble, eller som en “Alt i Én” ble (All In One/AIO), hvor onesize indlægget er knappet sammen med Easy coveret hele tiden.

    All In Two (AI2)

    Når du vælger at bruge WeeCare Easy som et todelt system, kan du spare lidt på kistebunden, samtidig med at du reducerer mængderne af vasketøj.
    Som udgangspunkt bruger du nemlig to (eller flere) indlæg pr. cover. Når bleen skal skiftes, vurderes det om Easy coveret trænger til at blive skiftet. Er coveret ikke synderligt vådt eller beskidt, kan det med fordel bruges igen med et rent indlæg i. Coveret kan genbruges så mange gange, du synes, og ja, det er en vurderingssag. Det er meget forskelligt, hvor meget børn tisser, og det kan også ændre sig, når barnet udvikler sig, og desuden er det også forskelligt fra forældre til forældre, hvornår de synes, at coveret bør skiftes. Så der må du prøve dig lidt frem. Og endelig spørg os, hvis du har spørgsmål.
    Vi anbefaler, at du starter ud med at have dobbelt så mange onesize indlæg, som du har Easy covers.

    WeeCare Easy som AIO

    Hvis du ønsker at bruge WeeCare Easy-bleen som en AIO-ble, skal du blot lade onesize indlægget være knappet sammen med Easy coveret hele tiden; også når du lægger bleen til vask, når den er i vaskemaskinen, og når den hænges til tørre. De to dele vil for det meste forblive knappet sammen hele proceduren igennem — de kan dog blive knappet fra hinanden, når vaskemaskinen centrifugerer, men oftest vil det blot være den ene ende, og coveret vil da stadig være knappet sammen i den anden ende, og bleen vil være nem at samle igen.

    Med denne løsning skal du ikke tænke på at skulle samle bleer efter vask, for de hænger allerede sammen. Denne løsning kan altså lette lidt på arbejdsgangen, når du bruger stofbleer til dit barn.

    Vælger du at bruge WeeCare Easy-bleen som en AIO-løsning, skal du sørge for at have ligeså mange Easy covers som onesize indlæg. Læs evt. afsnittet om hvor mange bleer du skal bruge.

    Vi anbefaler AIO-løsningen til de forældre, der gerne vil have en stofble, som er let at bruge, og som minder mest om en engangsble.
    Vi anbefaler AI2-løsningen til de forældre, der gerne vil spare penge og spare på mængden af vasketøj. En AI2-løsning fylder heller ikke så meget i pusletasken eller ved puslebordet.

    Moderne-stofbleer-toerring-sol-haengetoerres

    Tip:

    Easy bleerne kan med fordel hænges til tørre, imens de stadig er knappet sammen — så slipper du for at knappe dem sammen igen 🙂

    Instagram

    © Copyright - WeeCare ApS - Sverkilstrupvejen 19, 3390 Hundested - Denmark - VAT No.: DK 39830469 - info@weecare.dk