• miljoevenlige-bleer-moderne-stofbleer-weecare

Ulemper ved stofbleer

Der er selvfølgelig ulemper ved at bruge moderne stofbleer. Vi elsker selv stofbleer og mener slet ikke ulemperne overgår fordelene på nogen måde. Men vi har listet op nedenfor hvad ulemper kunne være for dig som skal i gang. 

Læs alle fordelene ved stofbleer her.

Lorteble med hjem

Det afføringsstadie dit barn har, er afgørende for hvor meget kontakt du har med lorten. I amme/flaske perioden kan du blot smide hele bleen til vask, køre et skylleprogram inden den almindelige vask på 60 grader, og alt bliver rent, da lorten er vandopløselig.

Den sværeste periode er når barnet får overgangsføde, med amning/flaske og almindeligt mad. Her kan du ikke blot tippe lorten i toilettet, som i fastføde perioden, og skal derfor bruge lidt mere energi på at fjerne det værste. Se mere her og få tips og tricks til hvordan du håndtere afføringen.

Hvis du har ja-hatten på er det intet problem at håndtere afføringen. I stedet for at købe engangsbleer og gå ned/ud med skrald, skal du fjerne lidt afføring og vaske mere. Med den indsats gør du noget godt for dit barn og for planeten!

På tur

Når du er på tur er det klart du ikke kan smide stofbleen ud, så du kommer til at have en større pusletaske både ud og hjem. Vi anbefaler stærkt, at du køber vores wetbag, som er en lille vandtæt og lugttæt pose, hvor brugte bleer kan opbevares i indtil du kommer hjem.

Opbevaring 

Stofbleer fylder mere end engangsbleer, så du skal kalkulere med en skuffe eller to mere til opbevaring.

Tilvænning

Der er en tilvænningsperiode for både forældre og børn. Vi anbefaler I holder tungen lige i munden de første 14 dage.

Undersøg hvordan du lettest kommer i gang og hvordan du skal præbehandle bleerne, så de suger væsken bedre. Der vil (afhængig af dit barns hud) også være en tilvænningsperiode, hvor du evt. skal starte langsomt med at introducere stofbleer, da huden skal til at producere en normal mængde fugt igen, som kan give rødme. For at komme det til livs anbefaler vi vores WeeCare Lanolinsalve.

Kultur

Stofblekulturen er ved at vende. Tidligere skulle man forklare og stå til regnskab for hvorfor man valgte at bruge stofbleer. Samtidigt var det “hippie-agtigt” og kun de meget miljøbevidste som brugte stofbleer. I dag er der fokus på at minimere affald og leve et mere bæredygtigt liv.

At være stofblebruger er gået hen og blevet trendy, hvilket vi i virksomheden sætter stor pris på. Alle tiltag for at passe på planeten er kærkommen. I fremtiden håber vi på at kommende forældre vil tage stilling til hvilken type ble de vil bruge, så engangsbleen ikke vil være en selvfølgelighed.

Institution

Det er ikke sikkert Jeres kommende institution ønsker at benytte moderne stofbleer. Det bedste ville være at fortælle hvordan de lettest gør. Frem for, at De skal smide bleen i skraldespanden, skal den lægges i den lille turpose (wetbag), som I hver dag medbringer og tager med retur. Derved skal pædagogerne/dagplejer/bedsteforældre ikke håndtere bleerne, men du gør det når du får de brugte bleer retur.

Lækage

Engangsbleer har bedre sugeevne, men du kan komme det til livs med ekstra indlæg i stofbleerne når barnet i perioder tisser mere end normalt. Typisk holder stofbleen tæt hvis der skiftes onesize indlæg hver 2. – 3. time (inden og efter lur).

WeeCare stofbleer er designet så der sjældent kommer afføring op ad ryggen. For at undgå lækage i ben åbningen, skal du sørge for at bleen sidder helt inde i lysken og bomuldsstoffet ikke vender ind mod dit barns hud. Se mere om hvordan du får bleen til at sidde perfekt.

Moderne stofbleer fra WeeCare

Undgå skidt kemi og skån miljøet!

– Gå til shoppen

  • Wetbag-til-tur-moderne-stofbleer-vaskepose-WeeCareWetbag en vandtæt pose til opbevaring af stofbleer, stofklude eller stofbind.

    Wetbag (til tur)

    kr. 69,00
  • WeeCare Lanolinsalve med grøn etiket og metallåg står med åbent låg på sten i naturen.WeeCare Lanolinsalve 50 ml i glaskrukke, med metallåg og grøn etiket. 100 % naturlig.

    WeeCare Lanolinsalve 50 mL

    kr. 139,00
  • Ammeindlaeg fra WeeCare hænger på en tørresnor i naturen

    Vandtætte Ammeindlæg, 3 par

    kr. 199,00
  • Uldblebukser der hænger på en tørresnor i naturen.Uld blebuks naturfarvet fra WeeCare

    Uld blebukser til nyfødt

    kr. 249,00
  • Onesize-Indlaeg-moderne-stofbleer-WeeCareIndlaeg til moderne stofbleer-Onesize-Insert-WeeCare

    Onesize indlæg

    kr. 89,00
  • Grå stofrondeller som kan vaskes og bruges igen. Genanvendelige.

    Økologiske stofrondeller 8 stk.

    kr. 89,00
  • Økologiske stofklude – 10 stk.

    kr. 50,00 Tilbud

Instagram

© Copyright - WeeCare ApS - Sverkilstrupvejen 19, 3390 Hundested - Denmark - VAT No.: DK 39830469 - info@weecare.dk