Stofble om natten
Når man skal bruge stofbleer til sit barn om natten, skal man være opmærksom på, at der skal en hel del mere sugende materiale (indlæg) i bleen, da barnet har bleen på i mange flere timer end om dagen.
Det du skal være opmærksom på er at indlæggene foldes korrekt uden stor kant i ryggen.
Nedenfor ses forskellige bleløsninger til natten.
Prefold
WeeCare Easy kan ”boostes” (man lægger flere absorberende lag stof i bleen) med en af vores bambus prefolds, som man lægger i bleen sammen med et onesize indlæg. Man kan også vælge at undlade onesize indlægget og i stedet lægge to bambus prefolds i easy coveret.
Fleece liner
Når børn der bruger stofbleer får rød numse er årsagen mange gange, at de ikke tåler at være våde mod huden og dette indlæg kan være løsningen på det problem.
Hvis du ønsker at dit barn skal føle tørhed mod huden om natten, hvor barnet typisk har bleen på i mange timer, er det en rigtig god idé at lægge en fleece liner ovenpå indlæggene. Det vil give dit barn tørhedsfølelse mod huden. Nogle børn reagerer (bliver røde) ved at være våde mod huden, og her kan det være en rigtig god idé at lægge en fleece liner på toppen - mod huden.
Lanolinsalve
Hvis dit barn reagerer ved at blive rød på numsen, kan det være en god idé at smøre et lag af WeeCare Lanolinsalve på den helt tørre og rene hud i bleområdet inden bleen gives på.
Smør hele bleområdet eller blot de steder på huden som er mest udsatte. Den økologiske bivoks i salven vil lægge en tynd hinde på huden og forhindre, at tis kommer i direkte berøring med huden.
WeeCare Soft
Vores formsyede bambusble, WeeCare Soft, er en anden løsning, som også kan bruges som natble. Der er god plads i lommen til at komme ekstra indlæg i, så bleen kan holde en hel nat. Brug fx en eller to bambus prefolds i lommen.
Vores hamp boosters er også gode til at give ekstra sug i bleen. De fylder ikke så meget og suger dermed også mindre end prefolden, så hvis du blot har brug for en smule ekstra sug i natbleen, kan en hamp booster være en idé sammen med det tilhørende indlæg til WeeCare Soft bambusble.