Vaskemiddel – hvilken slags?
Vi anbefaler at bruge vaskemiddel med enzymer til vask af stofbleer. Det meste almindelige vaskemiddel indeholder enzymer, men det gør vaskemiddel til fx uld eller finvask ikke. Derudover er vaskemiddel i pulverform er at foretrække, da enzymerne heri arbejder bedre.
Vask gerne med parfumefrit vaskemiddel for at undgå parfumeallergi, og vask gerne i vaskemiddel til farvet tøj for at undgå blegemidler.
Vaskemiddel, som er egnet til uld eller finvask indeholder ikke enzymer, og anbefales ikke til vask af vores stofbleer.
Brug aldrig skyllemiddel, men brug kalkfjerne i form af kalk-tabs eller klar husholdningseddike for at undgå kalkophopninger i bleerne. Vi fraråder brug af skyllemiddel, da det kan ødelægge den vandtætte belægning i bleer og wetbags.
Se i øvrigt vores overskuelige vaskevejledning og få en god vaskerutine fra start.