Tørring af moderne stofbleer
Tørring af moderne stofbleer og diverse tilbehør: alt bør hænges til tørre, og gerne ude i den friske luft, et sted med god vind, og gerne i direkte sol for at blege eventuelle pletter væk. Solens stråler virker på magisk vis utrolig godt til at fjerne eventuelle pletter fra bleerne, især den gule mælkeafførring fra den helt lille baby.
På meget varme dage (25-30°c) fraråder vi at hænge produkter med vandtæt stof i direkte sol, da kraftig varme kan mørne det vandtætte stof og ødelægge det. Det gælder også easy covers, wetbags og pail liners.
Alle textil produkter hos WeeCare kan tørretumbles, men det anbefales ikke, fordi det slider unødigt meget på produkterne. Desuden er det heller ikke godt for miljøet at tørretumble. Hvis du alligevel vælger at tørretumble, så sørg for at gøre det ved lav varme, så det vandtætte stof ikke ødelægges.
Se i øvrigt vores vaskevejledning for en nem og overskuelig måde at vaske stofbleer på!
Easy bleerne kan med fordel hænges til tørre, imens de stadig er knappet sammen — så slipper du for at knappe dem sammen igen 🙂