Description
WeeCare Soft
Denne ble hører under kategorien “formsyet ble”, hvilket ganske enkelt betyder, at den ikke har indbygget noget vandtæt lag. Den er altså ikke vandtæt i sig selv og kræver et cover af fx lanolinbehandlede uldblebukser for at holde tæt.
Perfekt til nyfødte
Bambusbleen er lavet af det super bløde bambusvelour som er virkelig lækkert at røre ved. WeeCare Soft er udformet med en indbygget lomme (lommeble), hvor indlægget kommes i. Mod barnets hud vil der altså ikke være kanter fra indlæg der kan genere, men blot det bløde og behagelige bambusvelour. Denne ble er ren luksus for din baby, og mange vælger at bruge den (i størrelse small) til nyfødte.
Med bleen følger der et velsugende indlæg som bl.a. består af bambus og økologisk bomuld. Dette stof er lidt tykkere og absorberer rigtig godt. Indlægget består af fire lag stof med åbning ind til midten for hurtigere tørretid.
Som natble
Bambusbleen kan med fordel bruges som natble. Der er god plads i lommen til at komme ekstra indlæg i, så bleen kan holde en hel nat. Brug fx to ekstra hamp-boosters sammen med det tilhørende indlæg eller en enkelt prefold som ekstra indlæg. Husk et cover udover der holder væden inden i bleen, fx uldblebukser!
Komposition
Lommebleen:
55 % bambus viskose
25 % økologisk bomuld
20 % polyester
Indlægget:
70 % bambus viskose
30 % økologisk bomuld
Vaskeanvisning
Vaskes ved 60° og hænges til tørre. Kryber op til 15 % efter vask.
Forslag til pakker
Vi har sammensat nogle pakker som gør det lettere for dig at komme i gang med moderne stofbleer.
Til nyfødte: Køb WeeCare Soft pakken eller WeeCare Soft-testsættet.
Bestselleren WeeCare Easy (fra 6 kg til blefri): Fuldtidspakken, luksus fuldtidspakke, deltidspakken og testsættet.
Kathrine Ørregaard (verified owner) –
Den absolut blødeste og bedst sugende formsyede vi har prøvet! Favoritbleen til nat med en WeeCare prefold og tykke uldbukser, til dag er den så blød og lækker med et ekstra indlæg og tynde uldbukser. Så nem at bruge, og let at tilføje ekstra sug i lommen. Holder sig blød og lækker, selvom man ikke tørrer i maskine.